Orlando 2012

Orlando Turfortælling
Mandag 20/2-12 Formiddagen foregik i de nye omgivelser – Retreat by the Lake som huset hed. Der blev daset ved poolen og søen som huset lå ved. Nicolai fangede en skildpadde. Om eftermiddagen kørte vi til Prime Outlets hvor især sportstøj kan købes til priser vi kun kan drømme om i DK.

Tirsdag 21/2-12 Lene og Magnus tog til Disney Magic Kingdom og var der hele dagen. De 3 andre af os blev i huset ved poolen og tog til Airheads. Et sted med en masse trampoliner sat sammen til et stort hoppeland.

Onsdag 22/2-12 Dagen startede hjemme i huset hvor vi samlede kræfter til at shoppe. Eftermiddag startede i Walmart hvor Lene fik påsat lange negle + diverse dame finish. Herefter gik turen til Florida Mall med M&M, Apple stores og meget meget mere. Fredrik og Nicolai købte Beats by Dr. Dre headsets – det mest hotte inden for headsets.

Torsdag 23/2-12 Universal’s lige fra de åbnede til parkerne lukkede. Først i Islands of Adventure, herefter i Studios. For at kunne nå så meget som muligt på denne ene dag købte vi VIP Express + passes så kø’er kunne undgås. Vi prøvede alt hvad er værd at prøve af vandrutche baner og andre forlystelser. Godt udmattede endte vi dagen på Bubba Gump til aftens mad.

Fredag 24/2-12 Turens sidste hele dag. De sidste indkøb gøres i den lokale Super Target og HD store. Der ryddes op imens Cola’er drikkes i overflod for at tømme de sidste rester af 24 stk rammerne i køleskabet.

Lørdag 25/2-12 Turen sluttede som den startede – i Walmart. Lynlåsen i Martins kuffert gik fra – og en ny skulle under tidspres købes og indholdet overflyttes på vej til lufthavnen. Vi afleverede bilen i Orlando lufthavn med 905 miles kørt (1457km) Resten af turen hjem gik glat.