Den 5/8 Maui Fra Honululo lufthavn på Oahu til Maui er der kun en ½ times flyvning, så vi slap med meget lidt strabadser denne gang. Da vi ankom, skulle vi have ny bil igen, denne gang bad vi om en med ekstra stort bagagerum så vi fik en Chevrolet Impala, lidt af en “flyderpram”. Vi kunne denne gang næsten lukke det over vores bagage. Hotellet ankom vi til lidt over middag. Fra værelset var der både kig til havet og den anden vej til bjergene. Resten af dagen gik med at checke nærmiljøet i vores by Kihei. |
Den 6/8 Maui Vestkysten Dagen startede lidt langsomt, men vi kom omsider af sted med strand oppakning uden dog at komme på stranden. Turen gik opad Maui’s vestkyst med flotte strande og udsigtspunkter indtil vi landede i på Lahania. Denne by er Maui’s ældste og her er en helt speciel atmosfære det blev til et 3 timers ophold her hvor der blev shoppet, kigget på de hyggelige huse kunst og smykke forretninger samt spist frokost på restaurant Bubba Gump der er indrettet med tema efter Forrest Gump filmen. Aftenen gik på hotellet ved poolen og med at konsumere dagens indtryk. I en forretning blev Martin bedt om at vise ID for at købe rødvin, hvilket naturligvis afstedkom mange komplimenter (man skal være 21) til ekspedienten.
7/8 Maui En stranddag på den lokale strand ved hotellet. Vi købte et body surfboard og fik et forærende fra en dansk familie der skulle hjem. Stranden hvor vi bor ligger på læsiden af øen, men der er alligevel bølger på mellem ½ og 1 meters højde. Det giver fin mulighed for at tumle med surfbrædderne. Det er simpelthen sjovt, det ene øjeblik er man ca. 30 fra kysten, det næste øjeblik er man kastet op på kysten igen.Der er overalt flotte træer og buske med store farvestrålende blomster på og de vilde fugle kan konstant høres pippe i baggrunden fra morgen til aften.
Den 8/8 Maui vulkantur De store “drenge2 kørte til øst-Maui’s skaber vulkanen Haleakalela med en højde på 3055 m. over havet og 5998 m under havet er det lidt af en gigant. Vulkanen har et krater med en vidde på 12 km. I selve krateret er der aske og slagger i de flotteste røde, sølvfarvede og sorte farver – et imponerende syn. Den betragtes som aktiv selvom den sidste gang rørte på sig for 200 år siden. Da vi stod på toppen var der skyfrit, men på turen derop kørte vi op gennem skyerne der for det meste ligger henover midten af øen. På toppen var det blæsende og temperaturen var så lav, at vi for første gang på hele turen havde lyst til at have lange bukser og jakker på. Om eftermiddagen blev der igen brug for bodysurf-brædderne på den lokale strand.
Den 9/8 Maui – Turen mod Hana Vi tog alle på en heldagstur langs øens nordkyst der er den mest frodige del af øen.Vi kørte mod byen Hana ad en laaang og MEGET snoet kystvej så bilens rat snurrede simpelthen som en Jo-Jo. Det var som at køre med en tropisk regnskov på den ene side og med havet på den anden side oven på kanten af en knivsæg, men flot var det. Vi gjorde holdt ved et surfing/windsurfing sted, en masse udsigtspunkter, stier ind i skoven med flotte blomster, gummitræer, bananpalmer, kokus mm. Det bedste var nu en lille strand vi fandt med kulsort sand. Vi havde den helt for os selv, den var omgivet af klipper med tæt tropisk bevoksning. Det var simpelthen dagens perle at komme ned at soppe i brændingen der. Aftenen gik igen med at bodysurfe i bølgerne på vores lokale strand ved hotellet.