Turfortælling Kauai

Den 10/8 Kauai – Wailua Falls Flyveturen I sig selv var ikke anstrengende, men dat var security foranstaltningerne til gengæld!! Grundet nogle arrestationer med noget sprængfarlig væske i fly, var hel lufthanen på den anden ende. Bilen blev undersøgt inden vi kunne køre ind på lufthavnsområdet, alle væsker og flydende objekter blev frataget os inden vi kunne komme igennem, vi måtte ikke have så meget som en tube tandpasta med ombord. Vi nåede da alligevel frem til Kauai (udtales Kjuvei) uden forsinkelser og var ved vores hotel i byen Kapaa ca. kl 11.  Derefter kørte vi til Wailua Falls med et fald på 24 m. Det hedder tvillingekaskaden, men da vi var der flød strålerne grundet vandmængden sammen. Derfra kørte vi til det efterhånden obligatoriske WallMart besøg hvert nyt sted vi kommer (gid vi havde sådan nogen butikker hjemme).Førstehånds indtrykket af Kauai er at den behagelig fri for masseturisme, med gode muligheder for at kunne få rigtig udsøgte naturoplevelser.  Stranden lige ud for hotellet vi bor på lidt for farlig til at bade ved der er understrøm, temmelig høje bølger, glatte klippestykker, og af og til nogle fæle brandmænd

Den 11/8 Kauai Formiddagen gik med nærmiljøet og poolen ved hotellet. Om eftermiddagen Frederik og Martin med retning mod Waimea slugten der er en særdeles frodig dal med meget tæt bevoksning, vandfald og flotte klippe formationer. På vej til Waimai passerede Hanapepe dalen hvor vi fra et udsigtspunkt kunne se de områder hvor man har indspillet en stor del af Jurassic Park. Vi grillede bøffer om aftenen på vores hotel, det var næsten som hjemme på Weber grill dog med gas i stedet for kul. Til dessert fik vi en stump sukkerrør hver at tykke på en noget speciel oplevelse.Overalt på øen er der løsgående vilde høns også kaldet junglehøns. Der er noget mere vådt og fugtigt end på de andre Hawaii øer vi har været på, men også mere frodigt.

Den 12/8 Kauai – Nordkysten Vi kørte til Hawaii øernes nordligste punkt, fyrtårnet i byen Kilauea. Der var et rigt dyreliv omkring fyret; hvaler delfiner og et væld af fugle. Vi så et par stimer af Spinning Dolphins der sprang lystigt, som snurretoppe over vandet. Bagefter kørte vi til den lidt hippieagtige by Hanalei hvor flere filmstjerner har hus bla. Bette Midler. Vi spiste frokost på en lokal restaurant. Før maden får man serveret “Pu-Pu” det betyder appetitvækker på Hawaii’ansk. Eftermiddagen blev til en strand tur til Anini Beach der ligger i ly af et rev et par 100 meter ude i havet. Det giver et godt badevand uden alt for meget understrøm og alt for store bølger. Der blev snorklet og samlet lidt stykker fra revet. Aftenen gik med at Webergrille et par tun bøffer mums. Den lille Magnus har det fint, men han sørger for at holde sine forældre i gang også om natten fordi han hele tiden vil fortælle om hans 4 nye tænder der er på vej frem og vise at har lært at kravle. Dagene går hurtigt uden at vi altid ved hvad ugedag eller dato det er. Ur går vi næsten aldrig med, da det generer på huden i varmen. Vi følger bare dagen fra det bliver lyst til solen går ned.

Den 13/8 Kauai – Sydkysten, Poi Pu Vores hotel ligger med udsigt lige hen mod bjergryggen “Den sovende kæmpe”. Med lidt god vilje kan man få det til at ligne profilen af en kæmpe der ligger på ryggen. Drengene er efterhånden begyndt at lave lidt lektier for at følge med i skolen. Eftermiddagen bød på en tur til Spouting Horn og Poi Pu stranden, øens sydligste punkt. Vi badede og snorklede. Der var en lille ø ca. 75 m. ude i vandet, så vi snorklede derud. Det var godt vi gjorde det for i vandet derimellem var flotte fisk i meget kraftige farver. Nicolai & Martin så en skildpadde på ca. 1m i diameter. På vejen hjem kørte vi endnu engang forbi Hanapepe (Jurassic Park) dalen, så Lene og Frederik også fik set den. Både Frederik og Nicolai tabte hver en hjørnemælketand i går. Den Hawaii’anske tandfe belønnede det med 5$ til hver under deres puder. Da vi tog på dagens strandtur lod Nicolai (den venlige klovn) sine $ ligge “sikkert” under Lenes hovedpude. Stuerengøringen troede så at det var drikkepenge til hende. Det gør nu ikke så meget vi plejer altid at give lidt, men det var lidt sjovt at det var Nicolai der blev sponsor. (Han får naturligvis erstattet af os) 

Den 14/8 Kauai – Honolulu Los Angeles Rejsedag fra Hawaii. Først en lille time fra Kauai til Oahu derefter 6½ time til Californien Los Angeles, samt endnu en på goddagen med jetlag tidsstemplet på 3 timer så der kun bliver 9 timers tidsforskel til Danmark. Temperaturen på Hawaii har ca. været på 32 grader C. om dagen, men der har været en konstant let brise som gør det behageligt at være ude om dagen. Solen gik ned allerede kl. 7 på Hawaii så generelt for de fleste på Hawaii startede dagen når det blev lyst tidligt om morgenen.

Video Sprouting Horn