Turfortælling og billeder den 7/9

Californien Turfortælling
5/9 Monterey Bay Eneste punkt på dagsordnen var Monterey Bay Aquarium som er i verdensklasse. Vi så fodring af tunfisk, pingviner, hajer, klumpfisk mm. Der var en del klappefisk bla. søstjerner, krapper, rokker og krebs.

6/9 Monterey – Solvang Vi kørte fra Monterey og nåede lige forbi en Mervyn’s og fik gjort lidt ekstra indkøb der. Derefter tog vi til Carmel hvor Clint Eastwood har været borgmester. Han har sin egen restaurant hvor man kan købe Dirty Harry burgere. Turen gik videre nedad kysten forbi Big Sur ad hovedvej 1. Stillehavet viste sig fra den mere barske side det blæste meget og der var en tyk havgus på det meste af kyststrækningen. Vi stoppede i Solvang (lille Danmark) hvor vi efter 8 uger fik smagt lakrids og spiste aftensmad på “The Red Viking”. Der var det “store” kolde bord med smørrebrød en noget “speciel” oplevelse med dåsefrikadeller 🙁 og meget tynde og tørre rugbrødsskiver, samt sur leverpostej der bestemt overgås af den billige fra Netto. Men hvad ved amerikanere om hvordan man skal lave dansk mad? Det meste mad herovre købes alligevel i supermarkederne halvfærdig og klar til at servere, så der er sikkert langt mellem de helt store kokke i hjemmene herovre. Overnatningen foregik på Kronborg Inn i Solvang.

7/9 Solvang – Santa Barbara Vi kørte den korte tur på ca 70 km. fra Solvang til Santa Barbara om formiddagen.Selve Santa Barbara er en lille smuk havneby for de velhavende amerikanere med flotte forretninger og et hyggeligt strøg med cafe’er. Byen bærer præg af Spanske arkitektur og der er stadig regler for at man skal bygge i samme stil. I byen er der også et forholdsvis stort antal hjemløse der holder til mellem de flotte forretninger, det skæmmer billedet af byen i nogen grad. Byen er også kendt for sin gamle kirke. Vi fik en eminent frokost på en lille hyggelig fortovsrestaurant på byens strøg, hvorefter der blev kigget på de mange forretninger. Vi er efterhånden ved at indstille os på snart at skulle hjem, dog venter der fortsat et par dage i L.A. med flere nye oplevelser.