Turberetning 12/7 Selve turen startede i god stil med 4 timers forsinkelse i Kastrup lufthavn hvilket medførte at de fly vi skulle have videre for at komme til Orlando ikke længere var mulige at nå. Turen skulle oprindelig have gået fra København til Amsterdam og via Atlanta til Orlando og vare ca. 11 timer – men så nemt gik det nu ikke. Da vores fly endlig 4 forsinket gik fra København til Amsterdam fik vi muligheden for at tage over Toronto i Canada så Atlanta og Orlando med ankomst midnat istedet for som oprindeligt kl 17. Alternativet var at vente til næste dag med at komme videre afsted fra Amstedam. Valget faldt på at tage turen over Canada, det blev til den helt store lufthavnsmaraton i verdensklasse. Planen holdt kun lige på minuttet, sveden sprøjtede simpelthen ud af os når vi skulle knokle med at komme fra den ene gate til den anden gennem told security og Canadiske og Amerikanske immigrationsmyndigheder med et utal af af formularer der skulle udfyldes. Det blev til en tur på 32 timer fra afgang Smedievej til Holiday Inn i Orlando uden meget søvn undervejs men hvad gør det når humøret et højt. Bagagen er naturligvis også forsinket , den har fulgt efter os hele vejen via Toronto og er endnu ikke kommet til os. Den er blevet sporet af flyselskabet til at være på vej mod Orlando, så vi har tilbragt dagen idag med i en rigtig omgang Powershopping i den allerbedste stil i den mange gode Factory Outlets der ligger lige om hjørnet. Bagageforsinkelsesforsikring er nu ikke så tosset når det ikke kan være anderledes. Vi venter forsat spændt og håber på det bedste